Bliv arbejdsmiljøkoordinator og hjælp med at gøre din arbejdsplads mere sikker

Arbejder du indenfor bygge- og anlægsbranchen? Så har du mulighed for at blive arbejdsmiljøkoordinator. Det er en stilling, hvor du skal varetage koordineringen af både sikkerheds- og sundhedsarbejdet på de byggepladser, hvor du og dine kollegaer befinder sig.

Derfor er det også en stilling, der kræver en høj grad af ansvarsfølelse, da dine medarbejderes sikkerhed og sundhed afhænger af dig. Men bare rolig – med en uddannelse hos Arbejdsmiljøgruppen bliver du godt klædt på til opgaven.

Det lærer du på uddannelsen som koordinator

Når du begynder på uddannelsen som arbejdsmiljøkoordinator, lærer du blandt andet om følgende inden for byggeprocessen:

  • Relevante regler
  • Arbejdsgange
  • Beslutningsprocesser
  • Kommunikationsveje
  • Forretningsgange

Med andre ord får du altså både kompetencer og virkemidler, så du bliver i stand til at skabe et arbejdsmiljø, der er både sikkert og sundt. Det arbejdsmiljø skaber du naturligvis ikke alene, men i samarbejde med de øvrige aktører.

Få vigtige værktøjer og tjeklister, så du bedre kan løfte opgaven

Når du gennemfører uddannelsen som arbejdsmiljøkoordinator, vil du også modtage både værktøjer og tjeklister. Disse kan du anvende direkte, når du arbejder som koordinator. Det sikrer derfor også, at du kan arbejde systematisk, og at du ikke glemmer vigtige sikkerhedsdetaljer.

Hvilke arbejdspladser skal have en arbejdsmiljøkoordinator?

Når du arbejder på en byggeplads, er din bygherre forpligtet til at udpege en arbejdsmiljøkoordinator, når han – eventuelt i samarbejde med andre arbejdsgivere – beskæftiger ti eller flere medarbejdere på en byggeplads.

Undgå påbud og bøder

Når du bliver uddannet som arbejdsmiljøkoordinator, kan du hjælpe din bygherre med at overholde den gældende lovgivning. Det betyder derfor også, at du kan hjælpe bygherren, så vedkommende undgår at få påbud og bøder.

Det kan du, fordi du opnår de relevante kompetencer, så du bliver i stand til at styre arbejdsmiljøindsatsen i samarbejde med de øvrige aktører.

Så længe varer uddannelsen

Hvis du gerne vil uddannes som arbejdsmiljøkoordinator, skal du kunne afsætte 37 timer til hele uddannelsen. Det er nødvendigt, at du kan deltage i samtlige 37 timer. Ellers har du ikke mulighed for at modtage dit kursusbevis.

Når du har gennemført uddannelsen, behøves du ikke også gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Det skyldes, at du lærer det samme indholdsstof, når du gennemfører en uddannelse som arbejdsmiljøkoordinator.

Hvem må uddanne sig som arbejdsmiljøkoordinator?

Hvis du gerne vil tage uddannelsen som koordinator, forventes det, at du allerede har en vis viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål indenfor bygge- og anlægsbranchen.

Det forventes også, at du kender til byggeriets ofte mange aktører, så du ved, hvem du skal samarbejde med om at skabe et godt arbejdsmiljø.

Ligesådan forventes det også, at du har en vis praktisk erfaring med at lede bygge- og anlægsarbejde. Derfor er det ofte også de mere erfarne medarbejdere, der bliver udpeget som koordinator inden for arbejdsmiljøområdet. Det kræver ganske enkelt en god viden og bygge- og anlægsbranchen.