kontorartikler

Husk kontoret når du starter virksomhed

Når du starter virksomhed er der mange ting du skal tænke på. Du skal have styr på omsætningen for det første, men derudover er der også skat og moms og meget mere.
Uanset hvilken virksomhed du starter, skal du regne med at komme til at tilbringe en del tid på kontoret, medmindre du selvfølgelig outsourcer disse opgaver.
Der vil dog næsten altid være opgaver, som det er nemmest og billigst, hvis du selv løser. Derfor er en god arbejdsplads vigtig for dig.
Om det er hjemme, eller i lejede lokaler er sådan set underordnet, men sørg for at indrette et godt kontor, hvor du er glad for at være, så du kan arbejde så produktivt som muligt. 
Her får du 4 tips til kontoret.

Find en fast leverandør

Som virksomhed skal du helt sikkert bruge en hel del forskellige kontorartikler, det er alt lige fra printerpapir, toner, plastiklommer, mapper, skriveredskaber osv.
Det kan være en fordel for dig at lave en aftale med en fast leverandør, som kan levere de kontorartikler du skal bruge direkte til dit kontor. For det første kan du ofte forhandle gode priser på de kontorartikler, du bruger mest af, og for det andet skal du ikke bruge tid på at finde et sted at handle, hver gang du skal bruge nye kontorartikler.

kontorartikler

Vælg ergonomiske møbler

Uanset om du bruger mange eller få timer på kontoret, så kan det være en stor fordel at vælge ergonomiske møbler.
Altså en god kontorstol, et hævesænkebord, evt. aflastende måtter, hvis du står meget eller andre ergonomiske redskaber og møbler.
Hvis du først får ondt i en arm, en skulder eller ryggen, så bliver det svært at arbejde effektivt og produktivt, så en investering i gode møbler kan spare dig for mange penge senere hen.

Tænk over belysningen

Lys har en stor indflydelse på vores humør, og på vores effektivitet. Meget større end du måske lige regner med.
Derfor er det vigtigt at indrette med det rette lys. Hvis det er muligt, skal du sørge for så meget dagslys som muligt, men sørg samtidig for at du kan skærme for, hvis solen bliver for skarp.
Derudover har du som minimum brug for en god loftslampe, og evt. en ekstra skrivebordslampe, til når du skal arbejde koncentreret med papirarbejde eller ved skærmen. 
Godt arbejdslys gør det meget nemmere at koncentrere sig, og giver langt mindre hovedpine og spændinger omkring øjnene.

Indret luftigt

Måske kender du følelsen af at være i et rum, der er proppet op med ting, mørkt og tungt. Det virker næsten som om ens energi bare bliver drænet fra kroppen, og netop derfor er det vigtigt at indrette kontoret let og luftigt.
Lad være med at vælge alt for mange tunge og mørke møbler, overvej evt. reoler der hænger på væggene i stedet for reoler, der står på gulvene.
Sørg for at der er masser af god opbevaringsplads med glatte flader, hvor du kan pakke ting væk, så de ikke forstyrrer øjet.
En anden fordel ved at indrette luftigt er at rengøringen også nemt kan komme til, og er hurtigere overstået.