portvin

Alt du skal vide om portvin og hvorfor du skal drikke det

Hvis du har en vinkælder, et vinrum eller bare en lækker vinreol i hjemmet, behøver du ikke kun fylde den ud med rødvin og hvidvin. Du bør også reservere en plads eller to til nogle gode flasker portvin, for der er noget helt specielt ved denne vintype, som gør sig godt til en lang række forskellige begivenheder. 

Hvis du ikke allerede har en flaske portvin eller flere derhjemme, kan du gå på opdagelse i det store udvalg af tilbud portvin, hvor du kan finde en lækker portvin til en skarp pris. 

Men måske har du også lyst til at vide lidt mere om denne specielle vin, og hvornår du kan drikke den? Så læs med herunder. 

Gode grunde til at drikke portvin 

En portvin er en vin helt for sig. Inden andre vine matcher portvinen, når det kommer til sødme og alkoholprocent, og det er faktisk ikke lykkedes for andre lande at kopiere en lignende vin, når det kommer til smag og kompleksitet. 

Derfor er portvinen fra Portugal noget helt unikt, mens portvinens historie også gør den til noget særligt. Portvin er nemlig blevet fremstillet siden 1500-talet, og i de 500 år er der blevet udviklet en helt speciel viden om, hvordan den perfekte flaske portvin produceres.

Den unikke viden, områdets klima og geografi samt de specielle druer gør således portvin til en speciel oplevelse sammenlignet med alle andre vine og hedvine, og netop derfor bør portvin også være en fast del af vinhylden eller vinkælderen hos enhver vinelsker. 

Sådan serveres og opbevares en portvin 

Portvin er bedst lettere afkølet, og det er derfor værd at bruge en vinkøler, hvis du gerne vil have det bedste ud af din portvin. Den bedste serveringstemperatur for portvin er nemlig 12-14 grader, hvorfor både køleskabs- og stuetemperatur ikke er passende. 

En for kold portvin giver ikke den samme aroma og smag, mens en for varm portvin kan have en uønsket duft af alkohol, når den føres op til næsen. 

Med hensyn til opbevaring, så stiller en portvin ikke andre krav end gængse vine. Opbevar derfor din portvin væk fra direkte sollys og på et sted, der ikke oplever for store temperatursvingninger. 

Efter åbning er de fleste portvine gode i nogle uger. Her skal de opbevares med låg i køleskabet. Dette gælder dog ikke for en Vintage portvin, der har bedst af at blive drukket i umiddelbar forlængelse af flaskens åbning. 

Det perfekte valg til kaffe og dessert 

Hvis du leder efter en god mulighed for at hive en flaske portvin frem, er en god dessert altid et godt valg. Den søde vin er bedre til desserter fremfor hovedretter, og ved en god dessert er en god portvin fremragende, hvor den eksempelvis er den perfekte ledsager til is, chokoladekager, risalamande og meget andet. 

Portvin er således det perfekte supplement til ethvert kaffebord, hvor du gerne vil kæle ekstra meget for dine gæster og tage smagsoplevelsen med en god dessert til helt nye højder.