dunlopillo

Bedre søvn med Dunlopillo

Ligemeget hvad du ønsker at ændre eller forbedre i dit liv – om det er din fysik, dit generelle humør, mental sundhed eller søvnen i sig selv – så er søvn noget af det vigtigste i et menneskes liv. Det arbejde, din hjerne laver, når du sover, er essentielt for, at kroppen fungerer som den skal. Derfor er det vigtigt, at du får den bedste søvn, du kan få. Det er Dunlopillo eksperter i, og dem kan du læse mere om her.

Hvad er Dunlopillo?

Dunlopillo stammer fra London 1929. Her eksperimenterer den britiske videnskabsmand E. A. Murphy med rågummi fra gummitræer. Han piskede rågummien og bagte det ved en helt bestemt temperatur og skabte dermed et materiale, der former sig efter kroppen. Materialet er blevet brugt til sæder til motorcykler, fly og lignende. I bund og grund handler det om, at det skulle være rart at sidde i. I dag er Dunlopillo et af markedets allermest anerkendte specialister indenfor søvnkomfort.

dunlopillo

Hovedpude

Når det kommer til søvn, er der mange faktorer, der er vigtige for, at søvnen bliver optimal. En af de vigtigste er hovedpuden. Hovedpuden må hverken være for hård eller for blød og så kan den både fås i den klassiske flade hovedpude og anatomisk formet hovedpude. Derudover må hovedpuden heller ikke blive hverken for høj eller for lav. Generelt er det også rigtig godt at have en selvventilerende hovedpude, så du sikres det rigtige klima for dit hoved under søvnen. Bliver du for varm, vil du begynde at svede og opleve at søvnen bliver mindre behagelig og dermd mindre optimal. Alle disse kriterier er individuelle for hver enkelt person, så man kan ikke sige, at en bestemt slags hovedpude er den ultimativt bedste.

Madras

Madrassen er også meget vigtig i forhold til søvnen. Her er det vigtigt, at sengen støtter din krop optimalt. Der er f.eks. forskellige madrasser, der er bedre afhængigt af, hvordan man sover; om man sover på siden, på maven eller på ryggen. Sengen må hverken være for hård, så din krop ikke slapper af, eller for blød, så du ikke bliver støttet nok. Derudover skal man overveje ventilationen til kroppen, så du ikke får det for varmt i løbet af natten. Til sidst skal du gå efter, hvad du mener er behageligt. Derfor er man nødt til at prøve madrasserne ud for at være sikker.

Seng og sengegavl

Seng og sengegavl er ikke lige så vigtige som madras og hovedpude, men helt generelt, skal du gerne befinde dig i behagelige omgivelser, når du sover, så du nemt kan finde til ro. Derfor er det på sin vis vigtigt, at du finder en seng og sengegavl, der passer til dig. Desuden skal du også have en seng, der er bred og lang nok til, at du kan sove behageligt. Hvis du sover med arme og ben spredt ud, skal du evt. have fat i en dobbeltseng eller i hvert fald halvandenmandsseng, så du er sikker på ikke at falde ud af sengen, når du sover.